BYGGESAGKYNDIG RÅDGIVNING KØBENHAVN - Arkitekt Uffe Kruse
BYGGESAGKYNDIG RÅDGIVNING KØBENHAVN
BYGGESAGKYNDIG RÅDGIVNING KØBENHAVN - Arkitekt Uffe Kruse

Byggesagkyndig rådgivning København

Som byggesagkyndig er jeg købers mand

Når økonomien og de juridiske forhold er clearet, skal køber og en byggesagkyndig undersøge, hvilken vare, man er ved at købe.

Det spørgsmål besvarer jeg ved at yde byggesagkyndig rådgivning og skabe klarhed over husets kvaliteter, eventuelle skavanker og fremtidsmuligheder.

Herunder kan du se de faste områder vi går igennem sammen, når jeg som din byggesagkyndige gennemgår den bolig du ønsker at købe.

Husets/boligens tilstand

Vi gennemgår tilstandsrapporten, mens vi kigger på huset.

I får et klart overblik over behovet for vedligeholdelse, hvad der skal repareres her og nu og hvad der evt. kan udsættes nogle år.

Har taget f.eks. 20 års levetid igen, eller må I indstille jer på at skifte det om få år?

Energiforbrug

Hvad siger energimærket egentlig?

Er huset ordentligt isoleret og er dokumentationen i orden?

Er der træk og fodkulde? Vil forsatsruderne dugge i vinterhalvåret?

Er der den fornødne ventilation?

Hvordan reagerer huset, hvis der flytter en hel familie ind, hvor der før har boet et enkelt menneske?

Det er mange vigtige spørgsmål at få besvaret, ikke mindst hvis man har små børn.

Indeklima

Radon, fugt og ventilationsforhold vurderes og er der behov for forbedringer, ser jeg på og anbefaler mulige tiltag.

Tiltagene prissættes naturligvis.

Skader

Er der større skader, kan reparationen af dem måske udskydes nogle år. Det er vigtigt at vide hvad konsekvensen er, og hvorvidt der findes alternativer. Det kan jeg give et kvalificeret svar på.

Ombygninger

Når man køber bolig har man ofte planer om ændringer af huset på kort eller lang sigt. Er det realistisk og gør den påtænkte investering huset tilsvarende mere værd?

Økonomi

Min erfaring som byggesagkyndig har givet mig en god fornemmelse for prisniveauet, og dermed om der er mulighed for at presse prisen eller opnå andre fordele, hvis man handler på de rigtige områder.

Priser for byggesagkyndig rådgivning i København ved boligkøb

Byggeteknisk gennemgang af bolig i Storkøbenhavn – varighed minimum 1,5 time.

En-familiebolig / villalejlighed 3.500,- kr. inkl. moms

Lejlighed i etageejendom 2.800,- kr. inkl. moms.


RING TIL OS PÅ 22 13 24 34

Kontakt os og få byggesagkyndig boligrådgivning ved boligkøb