Byggesagkyndig Boligrådgivning. Ring alle dage 09:00 – 17:00 på +45 22 13 24 34 eller send en mail for at aftale tid.

Vi holder ferielukket til d. 22. juli 2019

Vedligeholdelsesplan fra Byggesagkyndig Uffe Kruse

Vedligeholdelsesplan fra Byggesagkyndig Uffe Kruse

Vedligeholdelsesplan fra Byggesagkyndig Uffe Kruse

Vedligeholdelsesplan

Byggesagkyndig boligrådgivning om løbende vedligeholdelse af ejendomme

Uanset om I er førstegangs købere af bolig, eller I har haft boligen i mange år og måske overvejer at sælge, eller hvis I er en bestyrelse i en andels- eller boligforening, så er en vedligeholdelsesplan være en rigtig god ide.

En vedligeholdelsesplan er, både for private og for foreninger med skiftende bestyrelser, et meget vigtigt dokument til at sikre en langsigtet plan for vedligeholdelse af ejendommen.

Få overblik – lad os udarbejde en plan for den fremtidige vedligeholdelse

Du ved, at din ejendom trænger til vedligeholdelse, men du ved måske ikke hvor meget det egentlig trænger og hvor du skal starte.

Skal taget skiftes? Hvad med eventuelle revner i murværket? Eller er gulvene angrebet af svamp og råd?

Er der ting, der kan gøres bedre og kan der spares på energi til opvarmning? Hvad koster det alt sammen?

Vores erfaring er, at man som boligejer eller bestyrelsesmedlem i en forening har mange spørgsmål vedr. vedligeholdelse af ejendommen.

Alle bygninger har behov for løbende vedligeholdelse, og vi kan hjælpe dig med at få lavet en systematisk og ikke mindst forståelig plan over arbejdet.

Vi er uvildige byggesagkyndige

Når du vælger en uvildig byggesagkyndig til at lave vedligeholdelsesplan for dig eller din forening, får du en grundig byggeteknisk gennemgang af hele ejendommen fra kælder til kvist.

En vedligeholdelsesplan fra os bygger på dialog mellem os og jer, og tager udgangspunkt i jeres ejendom og de behov og øvrige planer, der eksisterer for ejendommen.

Vedligeholdelsesplanen kan ikke sammenlignes med en standardiseret tilstandsrapport.

Der findes mange forskellige løsninger, metoder og materialevalg og vi hjælper og rådgiver jer med at finde de rigtige løsninger for jeres ejendom og/eller forening.

Selve gennemgangen starter med et grundigt møde, hvor vi sætter vi os ind i ejendommen på papiret, dens vedligeholdelseshistorie, evt. tidligere rapporter, energimærker, el- vand og varmeforbrug mm. samt jeres eller foreningens behov og ønsker for ejendommen.

Herefter gennemgår vi hele ejendommen sammen med jer.

Vi giver gode råd og vejledning hele vejen rundt om huset, og gennem dialogen med jer forklarer vi alt undervejs.

Når gennemgangen er slut summerer vi op på projektet.

Hermed sikrer vi os, at I får den rigtige rådgivning og service og at begge parter kan stå inde for den endelige rapport.

Efterfølgende sender vi en vedligeholdelsesplan.

Vedligeholdelsesplanen beskriver og redegør for ejendommens behov for både alm. vedligeholdelse og evt. udbedring over de næste år.

Vedligeholdelsesplanen indeholder også ofte forslag til deciderede forbedringer, som eksempelvis kunne være forslag til efterisolering eller forslag til ændring eller forbedring af konstruktioner eller materialevalg.